Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet | professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forfatter Annette Bjergfeldt debuterede tidligere i år med "Højsangen fra Palermovej" - en frodig, fabulerende og vildtvoksende fortælling om oversavede damer og overraskende talenter.

Det er en roman om længslen efter at elske og blive elsket som den, man er. Om jagten på århundredets kærlighed, og om hvad man gør, når det man drømmer om er en elefant, men man i stedet bliver tildelt en snavset flodhest.. Giver man op, eller får man det bedste ud af situationen?

Annette Bjergfeldt er lidt af en multikunstner, som har levet som sanger og sangskriver, og nu også som forfatter. Højsangen fra Palermovej, er ikke selvbiografisk, men alle historierne i romanen er hentet i virkeligheden - enten er det sket for hende selv eller for folk, hun kender. Annette Bjergfeldt er i samtale med hendes redaktør, Nanna Rørdam Knudsen, Modtryk.

Foto: Leif Ascanius Sol

Vi skal bl.a. "besøge" Hamburg, München og Leipzig og en del andre tyske byer, som danner ramme for tysk litteratur og film.

Det er Anne Larsen, der tager os med på en litteraturrejse til nogle tyske byer, som hun med glæde har besøgt