Spændende og morsomt foredrag på Horsens Ny Teater med Emilia van Hauen. Historien er fuld af ustyrlige kvinder, der har flyttet verden og stadig gør det - mens de selv har det sjovere. ARRANGEMENTET ER GRUNDET CORONA NEDLUKNINGER FLYTTET FRA 28. FEBRUAR.
Kultursociolog Emilia van Hauen fortæller, om hvordan kvinder traditionelt har været styret af samfundet i deres skønhed, seksualitet og socialitet. Det betyder, at alt for mange kvinder ikke har levet sig selv frit ud og dermed bidraget meget mindre til samfundet, end de har ressourcer til. Fordi de ikke har været frie til at tage deres plads og bidrage med deres egen frie kreativitet og skabe en økonomisk og social kultur i balance.
Heldigvis er historien fuld af ustyrlige kvinder, der har flyttet verden og stadig gør det - mens de selv har det sjovere. Det kræver sin kvinde at være med til at bryde normer og skabe en ny kultur. Og det er derfor, at vi skal være flere om at gøre det. Sammen. Så vi alle kan blive medlemmer af Ustyrlige Kvinders Klub.
Foredraget varer cirka to timer inkl. evt. spørgsmål.
Overskuddet fra arrangementet går til velgørende formål
Arrangør: Soroptimist International Horsens
Arrangementet er støttet af Horsens Kommunes Corona hjælpepulje